Vikingeskib

Frederikssund Vikingespil
d. 22. juni - 15. juli 2018
 



Årets vikingespil i Frederikssund 2018:
Heids Hævn

Forfatter: Morten Stenger

Instruktør: Louise Schouw

 


Scenerne er ofte imponerende, og der ofte mange medvirkende - både børn og voksne

Vikingespillene i Frederikssund er blevet opført hvert år siden 1952 og har udviklet sig til at være blandt de betydeligste friluftsteatre i Danmark. Mellem 15 og 20.000 mennesker ser hvert år spillene, som spilles af amatører men udvikler sig stadig mere professionelt. År for år har spillene investeret i bedre faciliteter. Store sceneopbygninger og moderne play-back teknik gør opførelserne til en oplevelse - selv for dem, som sidder på den bagerste græsplet af tilskuerområdet.


Op til forestillingerne tilbydes guidede ture i sceneområdet og på Kalvøens vikingeboplads

Udover selve skuespillet arrangerer vikingespillene bespisning - taffel - og underholdning i den store indendørs hal Valhal, og arrangørerne skaffer specialfremstillet mjødøl - en blanding af øl og mjød - til lejligheden. Efterhånden har også det tilhørende vikingemarked vokset sig stærkt.

Vikingespillene i Frederikssund er som udgangspunkt en folkelig begivenhed. Tilbage i 1950'erne var både viden og engagementet om det historisk korrekte markant mindre, end det er i dag dag. Derfor var spillene i Frederikssund først og fremmest kendt for hornede hjelme og lurer, som har har meget lidt med vikinger at gøre.


Scene fra forestillingen om Gorm den Gamle

Traditionen byder stadig, at vikingespillene indledes med toner fra de berømte bronzealder-lurer, men ellers lægges der stadig mere vægt på, at spillene er - om ikke historisk korrekte - så dog ikke i direkte modstrid med historien.

Praktiske oplysninger
Forestillingerne finder sted på Kalvøen umiddelbart overfor Frederikssund Hallen på Kalvøvej. Det er muligt at tage tog til Frederikssund Station. Spillepladsen ligger kun cirka ti minutters gang fra stationen.

Vikingespillenes første weekend weekend er der vikingemarked i tilknytning til spillene.

Billetsalg sker ved Frederikssund Turistbureau, tlf. 47 31 06 85 eller Billetnet.

For yderligere oplysninger om spilletider m.v. se, spillenes hjemmeside