Edda

Den mest samlede beskrivelse af den nordiske mytologi. Der skelnes mellem Ældre Edda og Yngre Edda. Den Ældre Edda består af vers, som sandsynligvis er gået mundtligt videre fra generation til generation fra 900-1000 tallet og samlet på skrift af en anonym islænding et par hundrede år senere.

Den Yngre Edda er skrevet i almindelig prosa af den islandske historiker Snorre Sturlasson (1179-1241) og giver en mere sammenhængende beskrivelse af gudeverdenen. Den er imidlertid mere præget af eftertidens holdninger, og historikere anser den derfor for at være en knap så troværdig kilde.

Tilbage til VikingLex

Magasinet Viking