Undersøgelser på Syddansk Universitet i Odense, viser at Knud den Hellige var yngre end hidtil antaget og derfor må være født senere, end man hidtil har antaget

I det seneste dage har den danske konge Knud den Hellige været til undersøgelse på Retsmedicinsk Institut, formålet har blandt andet været at undsøge, hvordan kongen døde. Knud den Helliges knogler er blandt andet blevet scannet og der er taget prøver til DNA-analyser.

Ifølge den hidtidige historiefortælling havde Knud den Hellige sat op imod 1000 langskibe stævne i Limfjorden som forberedelse til et fornyet angreb på England. Kongen dukkede imidlertid ikke selv op, og det skulle blandt andet havde givet anledning til så meget vrede, at han blev opsøgt og dræbt d. 10. juli 1086 foran alteret i Albani Kirke i Odense.

Angiveligt skulle kongen være dræbt med et stik fra et spyd i underlivet. Hans knogler er normalt udstillet i Skt. Knuds Kirke (domkirken) i Odense, hvor det er en af de større vikingeattraktioner på Fyn.

Et stik man ikke overlever
Overfor magasinet Viking oplyser lektor dr.med. Jesper Boldsen fra Retsmedicinsk Institut i Odense, at man nu har konstateret, at Knud den Hellige har modtaget stik i højre side af underlivet. Stikket kan være kommet fra et spyd eller en sværdspids, som har ramt korsbenet.

- Vi kan kan naturligvis ikke med sikkerhed afvise, at han allerede var død, da han blev ramt, men jeg vil mene, at det er 99,9% procent sikkert, at det var det stik som dræbte ham. En læssion af den type overlever man ikke, siger Jesper Boldsen.

Undersøgelserne gav imidlertid også overraskenende nyt, som kan give anledning til at omskrive historien. Ifølge restmedicinerne var Knud den Hellige yngre end hidtil antaget, da han døde. Han var en mand først i 30'erne, hvor man hidtil har ment, at han blev 46 år gammel. Han må dermed være født i midten af 1050-årene, hvor man hidtil har angivet hans fødselsår til omkring 1040

Undersøgelserne omfatter ikke kun Knud den Hellige. Hans lillebor, Benedikt er også bragt til Odense Sygehus for at blive skannet, og man har fundet, at han har et sår i venstre hofte.

Senere sammenligning med Svend Estridsen
I 2003 foretog retsmedicinere undersøgelser af Knud den Helliges far, Svend Estridsen, hvor der også blev foretaget DNA-analyser, men Jesper Boldsen siger, at det endnu ikke er teknisk muligt at fastslå, om Svend faktisk er far til Knud.

- Vores teknik giver kun mulighed for at følgende den mødrene linie i en familie, men om et år eller to er teknikken forhåbentlig så udviklet, at vi ville fastslå, om de to konger er i familie.

Tanken om at kunne bevise, om dronning Margrethe virkelig nedstammer fra de ældste vikingekonger afviser, han imidlertid.

- Der sker en løbende udtynding af generne for hver generation, og der har jo været over 30 generationer siden. Det er slet ikke givet, at de har gener tilfælles, selv om hun nedstammer fra ham, og de fleste af os andre nedstammer også fra ham på en eller anden måde, forklarer Jesper Boldsen.

Undersøgelserne af Knud den Hellige og hans bror Benedikt er endnu ikke færdige, så den kommende tid kan give endnu flere detaljer til at bidrage med historien om Knud den Hellige.

Den katolske kirke i Danmark anerkender stadig Knud den Hellige som en helgen og har anmodet om at få udleveret en eller to knogler som relikiver. Menighedsrådet i domkirken i Odense har stillet sig positivt, men også dronning Margrethe skal give tilladelse til, at knogler fra hendes forfader udleveres.
 

Lagt på nettet d. 9. marts 2008