Vikingeskib

Magasinet
VIKING
 
Forsiden
Artikler
Annoncører
 
Erantis
 
 
 
Magasinet Viking
Erantis.dk
Gl. Århusvej 1a, Anbæk
8450 Hammel
tlf. 86 12 77 66

Redaktør:
Michael Borgen (ansv.)


Skyr - vikingernes yoghurt

Torsdag d. 18. maj 2006
Vikingernes mad
skal danne mode
Rodfrugter, svinekød, kål og mejeriprodukter skal danne skole på den internationale gastronomiske scene. Traditionel nordisk - vikingemad - skal gøres til et internationalt hit.

Derfor var både den danske fødevareminister Hans Christian Schmidt og hans islandske kollega Gudni Agustssson mødt frem, da mejeriet Thise tirsdag præsenterede en økologisk version af surmælksproduktet Skyr. Scenen var sat på tv-kokken Claus Meyers restaurant NoMa, der sidste år blev optaget i Michelins berømte guide - netop for sit arbejde med at udvikle ny nordisk mad.

Næsten parallelt med filmbranchens succes med dogme-film er succes'en startet ved, at en række stjernekokke i 2004 vedtog  "Manifest for Det ny nordiske køkken. Siden er konceptet udviklet, og sidste sommer bakkede de de nordiske fødevareministre op om initiativet ved at vedtage den såkaldte Århus-deklaration som en politisk opbakning til projektet.

Manifestet for Det ny nordiske køkken er blandt andet underskrevet af dansk gastronomis grand old man Ervin Lauterbach og omfatter ti punkter:

1. udtrykke den renhed, friskhed, enkelhed og etik, som vi gerne vil forbinde med vores region

2. afspejle de skiftende årstider i sine måltider

3. bygge på råvarer, som bliver særligt fremragende i vores klimaer, landskaber og vande

4. forene kravet om velsmag med moderne viden om sundhed og velvære

5. fremme de nordiske produkters og producenters mangfoldighed og udbrede kendskabet til kulturerne bag dem

6. fremme dyrenes trivsel og en bæredygtig produktion i havet og i de dyrkede og vilde landskaber

7. udvikle nye anvendelser af traditionelle nordiske fødevarer

8. forene de bedste nordiske tilberedningsmetoder og kulinariske traditioner med
impulser udefra

9. kombinere lokal selvforsyning med regional udveksling af varer af høj kvalitet

10. invitere forbrugere, andre madhåndværkere, landbrug, fiskeri, små og store føde- vareindustrier, detail- og mellemhandlere, forskere, undervisere, politikere og myndigheder til et samarbejde om dette fælles projekt, der skal blive til gavn og glæde for alle i Norden..