Vikingeskib

Vikingeliv i Århus
Aros Vikingemarked

Vikingemarked i Århus
 




Moesgård Vikingetræf

Århus Domkirke
Århus Domkirke
Danmarks største kirke
















Vikingeskib ved Århus Å
Vikingeskibet Kraka Fyr ligger ved "Abegrotten" ved Århus Å, hvor vikingeskibene også lå i vikingetiden.

Bemærk:
Bymarkedet Vikingeliv i Århus holdes ikke i 2009. Beskrivelsen af markedet på denne side er fra 2008.
Læs mere


Århus var den første by i Danmark - måske i Verden - som fik et vikingemarked. Nu kommer Danmarks næststørste by også først med et egentligt vikingeby- marked i midtbyen.

Markedet blev holdt første gang, den 24. maj 2008 da Moesgård genåbnede det lille Vikinge-museum i kælderen under banken Nordea ved Bispetorv. I den anledning arrangerede Moesgård og VisitAarhus et vikingebymarked midt i den del af Århus, som også var centrum for det gamle Aros for tusind år siden. Markedet er en del af forsøget på at markedsføre Århus mere som en vikingeby. Det profileres derfor som et vikingebymarked  under titlen Vikingeliv i Århus - selv om det med rette også kunne have fået navnet Aros Vikingemarked.

Salg af smykker på Århus Vikingeby-marked
Tina Aviaja Pilgaard er blandt dem som sælger vikingesmykker på Bispetorv under Vikingeby-markedet i Århus.

Vikingemarkedet bliver placeret netop i det område, hvor man fra udgravninger ved, at vikingetidens Aros lå. På de to torve foran og langs Århus Domkirke - Store Torv og Bispetorvet samt ved Immervad langs Magasin ned mod Århus Å, hvor vikingeskibene må antages at have lagt til kaj i vikingetiden.

Moesgård har lavet aftale med Vikingeskibsmuseet i Roskilde om at få vikingeskibet Kraka Fyr til at ligge ved kaj i åen ved det sted, som i folkemunde går under navnet Abegrotten - men stadig har det officielle navn Vadestedet.

Stedet har fået sit navn fordi det næsten permanent er befolket med mennesker som sidder på betonpillerne og trappen ned mod åen - meget lig abegrotten i Københavns Zoo. Moesgård Museum har stadig ikke aftale med vikingeskibe om arrangementet og hører gerne fra interesserede skibslaug.

Vikinge-telte foran domkirken i Århus
Vikingetelte foran Århus Domkirke

Vikingemarkedet i Århus indledes med et optog fra Banegården lørdag d. 23. maj kl. 9.30 og åbner officielt når optoget ankommer til Bispetorv kl. 10.00.

Indtil for nylig har der været tvivl om datoen, idet kongehuset holder bryllup samme dag (prins Joachim og Marie Cavalier giftes). Moesgård og VisitAarhus har dog nu besluttet at fastholde datoen, idet brylluppet ikke skønnes at ødelægge mulighederne for at holde vikingemarked.

Til gengæld ønsker Moesgård at benytte lejligheden til at sætte fokus på bryllup ved at vise, hvordan et bryllup kan have set ud i vikingetiden.

Gudrun Victoria Gotved
Goden Gudrun Victoria Gotved stod for forrettede bryllup men gav også århusianerne gode råd om fremtiden

Brylluppet vil være en rekonstruktion af et bryllup som det kan have foregået, da asatroen endnu var herskende i Danmark. Brylluppet starter ved Vadestedet lørdag kl. 14.00 og fortsætter i procession mod Århus Domkirke.

Vikingemuseet under Nordea har eksisteret i en årrække, men siden åbningen har Moesgård gjort nye fund i Århus midtby. Flere af dem blev udstillet under den store særudstilling Vikingernes Aros, men da den nu er lukket, vil de i stedet blive udstillet Vikingemuseet under Nordea.

Ifølge formidlingsinspektør Lene Birgitte Mirland, Moesgård Museum, lægges der stor vægt på autensitetet på det nye vikingbymarked i Århus centrum.

Vikingebryllup
Brylluppet foregik på Storetorv foran Domkirken, hvor brudeparret ofrede blandt andet æg som de slog ud på en sten foran sig.

I forhold til Moesgård Vikingetræf i juli vil betingelserne for vikingerne også blive anderledes, blandt andet fordi det er lykkedes at skaffe sponsorer til at dække en del udgifter. Derfor betaler vikinger ikke - som på vikingetræffet - tiende af deres salg, og der vil endda være mulighed for i et vist omfang at få dækket kørselsudgifter.

Vikingemarkedet i Århus vil ikke komme til at erstatte Moesgård Vikingetræf som fortsat vil finde sted i slutningen af juli - og sandsynligvis fortsat vil være både større og have et mere internationalt tilsnit end markedet i Århus centrum.

Ansøgninger kan sendes til:

Moesgård Museum
att. Vikingemarked i Århus
Moesgård Allé 20
8270 Højbjerg