Sidste
år færdiggjorde stenhuggeren Erik den Røde en anden
Jellingesten som blev placeret ved museet lige overfor kirken
- uden at det skabte debat.
|
Onsdag d. 30.
juni 2006
Forn Siðrs
plan om en ny sten ved Jelling har skabt kirkelig debat i flere medier
Til
november er det ni år siden Asa- og Vanetrosamfundet Forn Siðr blev
stiftet. Det har foreningen tænkt at fejre med en fest - men også
ved at rejse en sten for foreningen.
Foreningen har bedt
stenhuggeren Filip Møller fra Horsens om hugge stenen til minde
om stiftelsen. Filip Møller er kendt som mytologisk kunstner og står
blandt andet bag de mytologiske kunstudstillinger Nordlys.
Det er nu ikke kunstneren, som har skabt debat. Det har derimod
placeringen.
Forn Siðr ønskede
at sætte stenen i Jelling. Stedet for den store Jellingesten - den
såkaldte "Danmarks Dåbsattest", og det forslag skabte
debat i Jelling Kommune. Kommunalbestyrelsesmedlemmer fra både
Venstre og Socialdemokratiet afviste, at stenen kunne stå i det
såkaldte "højområde" ved kirken og de store jellingesten.
Gunni Højvang fra menighedsrådet i Jelling kaldte forslaget for ren
provokation.
Ekstra Bladet, TV2
og flere andre medier skrev om sagen, og i Kristeligt Dagblad kaldte
professor Axel Bolvig stenen for et ynkeligt påfund.
Formanden
for Forn Siðr
Linda Nørgaard
|
Jelling Kommune
behandlede sagen og endte med at foreslå Forn Siðr, at stenen blev
placeret ved Fårup Sø, hvor også vikingeskibet Jelling
Orm ligger.
Det forslag ser ud
til at have givet sagen en foreløbig landing. Forn Siðrs formand
Linda Nørgaard bekræfter overfor magasinet Viking, at foreningen har
meldt positivt tilbage til kommunen overfor placeringen ved Fårup
Sø. Sagen venter nu på en endelig behandling i Jelling.
Linda Nørgaard
siger til magasinet Viking, at det har overrasket hende, at Jelling
havde så religiøs betydning for kristne. Hun så det mere som et nyt
kunstværk som kunne sætte et gammelt kunstværk i relief.
- Men
selvfølgelig var Jelling-idéen også en måde for os hedninger at
sige: "Nu er vi her igen", siger Linda Nørgaard.
Fejringen af Forn
Siðrs ni års dag vil ske i weekenden 17. - 19. november, hvor stenen
sandsynligvis skal afsløres.
|