Sølvsmed
Niels Vase slår mønt
|
Det lille
marked i Århus
Mens
vikingetræffet på Moesgård Strand er klart det mest kendte af
Århus' vikingemarkeder, glæder mange vikinger sig lige så meget til
det lille marked i Terp tidligere på sæsonen.
Det lille marked i
Terp nord for Århus kombinerer hyggelig stemning med høje krav til
originalitet. Sammen med de grønne omgivelser giver det en særlig
intimitet, som større markeder ikke kan tilbyde.
Markedet holdes af
Landbyforeningen Terp. Der er således hverken et museum eller
oplevelsescenter knyttet til markedet. Kun denne ene weekend er der
vikinger på stedet.
Vikingemarkedet
ligger i en hyggelig lukket gryde omgivet af bevoksning
|
Markedet samler
ofte op i mod hundrede vikinger heriblandt smede, ryttere og krigere.
Mellem 2000 og 4000 besøger markedet - dog afhængig af vejret. I 2005 gik det
dog helt galt, da regnen gav oversvømmelse på arealet, og markedet
måtte aflyses. I 2006 er markedspladsen imidlertid bragt flot - og
markedstraditionen er genoptaget.
Terp Vikingemarked holdes på
Elstedvej i Landbyen Terp tæt ved Randersvej nord for Århus.
Bent
Dahlin (vikingegruppen Aros Nord) puster til ilden
|
Bemærk dog, at
tilkørslen i år er ændret på grund af motorvejsbyggeriet!
Man ikke længere
komme til direkte til markedet fra Randersvej. I stedet drejes mod
Lystrup i den store rundkørsel (til højre, når man kommer fra
Århus). I den følgende rundkørsel drejes til venstre. Når man er
kommet ned i bunden af bakken drejes til venstre. Herefter følges
vejen langs med hovedvejen og videre ind i landsbyen Terp, hvor
markedet holdes.
Bemærk: Markedet i
Terp har ikke været holdt siden 2006, og der er indtil videre ikke
kendte planer om at genoptage det. Ønsker du at gå til vikingemarked
i Århus kan du stedet vælge Vikingeliv
i Århus i maj - eller Moesgaard
Vikingetræf.
|