Målet med at bygge verdens største rekonstruerede vikingeskib var at lære et håndværk

Det ligner næsten en maritim udgave af beretningen om Jesus’ bespisning i ørkenen:

Man tager nogle stumper gammelt mørnet træ, og af dem bygger man et havgående skib til næsten 100 krigere.

Skibsbygger Søren Nielsen fik opgaven i år 2000, og fire år senere var opgaven løst. Vikingeskibet Havhingsten er færdigt og er senere blevet sendt på sejlads til Dublin i Irland, hvor originalen blev bygget for 958 år siden.

Resterne af det originale skib ligger i Vikingeskibsmuseet få skridt fra bådværftet i Roskilde. Mange turister er blevet skuffede, når de så, hvor lidt der var tilbage af det største krigsskib i museets samling. Nogle uanselige stumper træ ligger i bunden af et stort metalstativ, som er sat op for at vise, hvor mægtigt det virkelige Skuldelev langskib var.

Men for lederen af Vikingeskibsmuseets bådværft er det netop de rigtige stumper, som er bevaret. Netop dem som skulle til for, at skibet kunne bygges op igen.

Havhingsten på vej ud af havnen i Roskilde

- Vi har næsten hele kølen, og vi ved, hvor langt der er mellem spanterne. Vi har også det meste af stævnen, så vi kan stort set regne ud, hvordan skibet så ud, siger Søren Nielsen.

- Men vi påstår ikke, at det er en præcis kopi af det oprindelige skib. Det nye skib er vores fortolkning ud fra det, vi ved i dag.

Trak byggeriet ud
Søren Nielsen er stolt af at skulle sætte Verdens største rekonstruerede vikingeskib i søen, men søsætningen er også forbundet med en smule vemod. For dermed er opgaven for ham og hans team af bådebyggere slut. Igennem fire år har de prøvet at efterligne den måde, vikingerne byggede skibe på, men efter søsætningen risikerer flere af dem at stå uden arbejde.

- Vores opgave var ikke at bygge et skib hurtigst muligt. Først og fremmest har vi samlet erfaringer for, hvordan vikingerne byggede skibe. Vi har helt bevidst trukket byggeprocessen over fire år, fordi vi skulle eksperimentere og dokumentere alt, hvad vi foretog os.

Selv detaljer i byggeteknikken er blevet overvejet og afprøvet. Derfor var det på et tidspunkt nødvendigt at sende fire bådebyggere til Norge i to uger for at blive undervist i, hvordan man spretteljer med en økse. Ingen i Danmark havde erfaring med den meget specielle økse-teknik.

Med et reb om livet tog Søren Nielsen også turen op i toppen af et egetræ for at hugge toppens krumme grene af med en økse, idet grenene ofte flækker, hvis træet fældes, mens kronen sidder på. De krumt voksede grene er vigtige for nogle krumme dele af skibet, idet de er langt stærkere, end hvis man blot skærer den krumme form ud af et større stykke træ.

Stærke skibe
Behandlingen af træet er en af de vigtigste årsager til, at vikingeskibe er både stærke og smidige. Vikingerne kløvede træerne på langs i stedet for at save, som vi har gjort det siden middelalderen. Bagefter byggede de skibet op, så plankerne lappede over hinanden i “klink”.

Klinkbygningen kombineret med, at fibrene i skibets planker ikke blev skåret over af saven, er grunden til, at vikingeskibene var stærkere og lettere end skibe bygget senere i historien.

Det tager dog tid at kløve træ i stedet for blot at sende det på savværk og få det skåret op, og det tager tid at hugge plankerne til med økser.

Antallet af håndværkere på byggeriet af rekonstruktionen har varieret lidt. I slutfasen er der foruden Søren Nielsen otte bådebyggere og en lærling, og skibet vil skønsmæssigt have kostet mellem 23.000 og 24.000 arbejdstimer, når det står færdigt.

Det er dog ikke alle timer, der er brugt på de helt gammeldags metoder. I nogle tilfælde hvor det er uden betydning for læreprocessen, er der brugt både elboremaskine og kædesav, så de sparede timer kan bruges til vigtigere opgaver senere i byggeriet.

I vikingetiden var man sandsynligvis flere om at bygge skibet. Søren Nielsen tror, at der har været cirka ti bådebyggere og fem arbejdsmænd. Herudover har der nok været en snes mand i skoven til at fælde og kløve egetræer. Bygningen af skibet kræver 14 egetræer på hver én meters tykkelse.

Vikinger byggede hurtigt
Vikingerne ville skønsmæssigt bruge 28.000 timer på byggeriet. Til gengæld ville de kunne få skibet færdigt på et halvt år, idet vikingerne næppe brugte meget tid på at klø sig i nakken og dokumentere deres erfaringer på computeren. De kendte allerede teknikken.

Hvis vikingerne så Roskilde-byggeriet i dag, ville de næppe blive imponerede over dagens arbejdsform.

Søren Nielsens team af bådebyggere må gøre alt selv: De fælder træerne, kløver dem, sætter spanter fast og maler det færdige skib. Men i vikingetiden var det næsten en industriel produktion:

- Vi ved fra skriftlige kilder, at de var langt mere specialiserede, end vi kan være. De havde folk i skoven, som kun arbejdede med at fælde og kløve, og de havde specialister til mange enkelt-processer i byggeriet. De fik endda meget forskellig løn afhængig af, hvor høj status det enkelte håndværk havde, siger Søren Nielsen.